Kuliltealarm XC70-DA

Kuliltealarm Honeywell XC70-DA

Honeywell kuliltealarm XC70 – CO alarm m. lys og lyd alarmindikator – 7 års batterilevetod og garanti. Nyhed: Alarm Scan App

Kuliltealarm XC70-DA

Honeywell kuliltealarm XC70-DA er batteridrevet af 3 V litiumbatteri med ca. 7 års levetid, der er forseglet inde i detektoren. Honeywell kuliltealarm XC70-DA er et sikkert valg af Kuliltealarm til boligen eller f.eks i din båd samt campingvogn/ autocamper – Du får kvalitet og batterilevetid på ca. 7 år 🙂 . Som du kan se af nedenstående fremgår det udvendigt på æsken at batterilevetiden og garanti er frem til maj 2027 🙂 .

XC70

XC70-DA er nu kommet med en nyhed: Alarm Scan App med trådløs dataoverførsel

Honeywells X-Series Alarm Scan App giver brugere af enhver X-Series alarm * mulighed for at downloade data fra alarmen til en smart enhed, hvor du kan undersøge hændelser samt genererer rapporter.

xc70-da

Sådan fungerer det:

Download blot appen fra Google Play eller App Store til din Apple® eller Android®-smartenhed.  Her ser du installation af X-Series Alarm Scan:Kuliltealarm app

Når du har downloadet og installeret X-Series Alarm Scan App på din smarte enhed, tryk på appikonet for at starte appen.
Ved den første brug af appen vil du se et tomt skærmbillede til servicehistorik med en mulighed for at starte en ny service. Hvis du klikker på “Vælg”, kan du slette eller dele servicehistorikrapporter.

Kuliltealarm app

Aktiver dataoverførslen på enhver X-Series-alarm markeret med Alarm Scan-logoet ved at trykke på enhedsknappen tre gange (Den runde knap på kuliltealarmen).

XC70

Efter få sekunder efter du har trykket 3 gange på den runde knap kommer denne information – Du skal svare ja til mikrofonen må anvendes til denne app:

XC70

Når den har fundet alarmen kommer du til dette billede:

XC70

Nu kan du vælge hvor alarmen er placeret i boligen, båden eller campingvognen/autocamperen – Vi har valgt køkken. Du skrive en fritekst i feltet nederst, her har vi skrevet XC70 men kunne lige så godt være Te-Køkken:

XC70

Gå videre til rapporter, og du ser nedenstående billede som viser hvilken alarmer vi har tilsluttet, pt. har en XC70 🙂 .

XC70

Når du trykker på den alarm som du ønsker rapport på, i dette tilfælde har vi kun en og vælger en som fremgår af registrerede alarmer. Nu kan du se alle informationer som bla. serienummer, batteristatus, alarmstatus i flere niveauer blot for nogle af de informationer og rapporter du kan se samt gemme eller printe ud.

XC70

Inden for sekunder genereres en enhedsrapport. Du kan beslutte at overføre data fra flere enheder i opsætningen og kombinere enhedsrapporterne i en servicerapport. Servicerapporten kan deles via e-mail eller gemmes direkte på skylagerplads som f.eks OneDrive og Dropbox.



Se denne video for at lære, hvordan du kan komme i gang med appen.

Denne kvalitets kuliltealarm har godkendelse iht. BS EN 50291-1:2010 (husholdningsapparater) og også iht. BS EN 50291-2:2010 (rekreative formål), som dækker brugen af disse detektorer i fritidskøretøjer/-fartøjer som f.eks. både og campingvogn.

Download datablad eller brugervejledning:

Download datablad
Download brugervejledning


Kuliltealarm med 7 års batterilevetid og garanti.


Husk CO (kulilte) er farligt:

CO (kulilte) er en usynlig og lugtfri gasart !

CO (kulilte) udvikles naturligt i forbindelse med forbrændingsprocesser, og risikoen opstår når f.eks gasfyr samt gaskøleskabe ikke brænder ordentligt.

Problemet med kulilte opstår, hvis forbrændingen ikke sker ordentligt, og det kombineres med et utæt, eller til stoppet aftræk, hvorved røggassen og dermed CO’en evt. har mulighed for, at blive udledt i rummet, hvor du opholder dig.

Følgende symptomer kan stamme fra kulilteforgiftning:

• 35 ppm: Dette er den maksimalt tilladte koncentration af CO, som en rask voksen må være udsat for i en sammenhængende periode på 8 timer.
• 200 ppm: Let hovedpine, træthed, svimmelhed, kvalme efter 2-3 timer
• 400 ppm: Frontal hovedpine i løbet af 1-2 timer, livstruende efter 3 timer
• 800 ppm: Svimmelhed, kvalme og krampetrækninger i løbet af 45 minutter. Bevidstløshed indenfor 2 timer. Død indenfor af 3 timer.
• 1600 ppm: Hovedpine, svimmelhed og kvalme i løbet af 20 minutter. Død indenfor 1 time.
• 12800 ppm: Død indenfor 1-3 min.

Der findes forskellige kuliltealarmer på marked:

Såfremt en kuliltealarmen ikke giver en alarm, udelukker det ikke, at der kan være CO (kulilte) i andre områder. En kuliltealarm kan ikke erstatte andre alarmer, som f.eks røgalarmer samt gasalarmer.

Hvilken kuliltealarm bør du vælge:

Ved køb af kuliltealarm bør du absolut vælge den bedste, her må du ikke spare penge.

Inden valg af vores kuliltealarm, havde vi nogle krav som skulle opfyldes: den skulle være i topkvalitet, således vi er sikre på den virker når den skal. Vores krav er også, at vi ikke ønsker den skal tilsluttet 12 volt eller 230 volt. Vi ønsker en kuliltealarm på batteri drift med lang levetid og lang garanti periode.

Vi har før købt alarmer i den billige ende, men syntes ikke holdbarheden var så god, og så mister man tilliden, samt den tryghed man ønsker.

Vi går derfor nu efter det bedste på marked, så vi er sikker det virker som det skal, således vi kan har den tryghed, som vi ønsker ved at have kuliltealarm.

Vi ønsker en “kuliltealarm på batteridrift med lang levetid samt garanti” – Ja det er store krav vi stiller 🙂 . Men der findes kuliltealarmer alene på batteridrift fra Honeywell  med 7 års levetid og garanti, hvilket efterlever vores store krav.

billede

Vælg kun det bedste til din bolig eller båd, campingvogn/autocamper – Når du vælger Honeywell kuliltealarm får du kvalitet, sikkerhed samt tryghed og med 7 års levetid og garanti har du tryghed og sikkerheden i orden.
Honeywell har Kuliltealarmer (CO) som opfylder alle vores krav til en kuliltealarm:
• Top kvalitet – Anvendes også i offentlige institutioner
• Med indbygget batteri med “levetid & garanti” på 7 år (Ingen tilslutning til 12 volt eller 230 volt)
• Skal ikke skifte batterier i levetiden som er 7 år 🙂
• Vedligeholdelses fri, og ingen dele skal udskiftes
• Du kan nemt flytte kuliltealarmen over i en ny bolig, båd, campingvogn/autocamper

billede

Honeywell har i over 50 år været en førende producent af industrielle og kommercielle gasdetekteringssystemer, som typisk anvendes i de mest barske miljøer i verden – Olie- og gasplatforme, raffinaderier, forsyningsværker, militære anvendelser og halvlederindustrien for blot at nævne nogle få. Honeywell har i mere end 20 år anvendt sin ekspertise inden for gasdetektering til ikke alene at udvikle den første kuliltealarm til boliger, men også til at blive én af de førende producenter af kuliltealarmer i verden. Kilde: Honeywell

Billede

Generel beskrivelse:

• Høj driftssikkerhed
• Egen afprøvet sensorteknologi med lang levetid
• Tredjeparts-certificeret af BSI til EN50291-1:2010 og EN50291-2:2010
• Forseglet hus til at beskytte mod ugunstige omgivelsesforhold
• Alarmhukommelse
• Hændelseslogger
• Valgfri præ-alarm
• Lavt niveau-overvågningstilstand
• Signal for levetidsafslutning
• Driftomgivelser: Temperatur -10 °C – +45 °C
• 30-95 % relativ fugtighed (ikke-kondenserende)
• Størrelse 100 x 72 x 36 mm
• Vægt 135 gram

Nyhed: Alarm Scan App – Kan nu fås med scan app som inden for sekunder genereres en enhedsrapport. Du kan beslutte at overføre data fra flere enheder i opsætningen og kombinere enhedsrapporterne i en servicerapport. Servicerapporten kan deles via e-mail eller gemmes direkte på skyrum som OneDrive.

Ovennævnte blot for at nævne nogle.

Førstehåndsindtryk af produktet:

Den ydre indpakning giver et godt indtryk af produktets kvalitet, og når man åbner indpakningen og tager kuliltealarmen ud af æsken, er man ikke i tvivl om det er kvalitet man har med at gøre.

Der medfølger kuliltealarm, monterings beslag,en lille pose med et søm og et beslag til væg fastgørelse. Herudover medfølger der en meget udførlig brugerevejledning. Intet er overladt til tilfældighederne, du finder alle de oplysninger du har brug for, og du behøver således ikke at finde oplysninger andre steder på internettet end hos producenten. idet alt fremgår af brugervejledningen.

Det fremgår ligeledes, at kuliltealarmen er egnet til brug i boliger, campingvogne, faststående campingvogne, autocamper samt både.

XC70

Smarte samt gode detaljer:

Monteringen kan udføres på to måder, du kan vælge at fastgøre beslaget (bagsiden) direkte til væggen, du kan også anvende den lille sorte dims som har den funktion, at du let kan nedtage din kuliltealarm uden at skulle presse kuliltealarmen til siden, således den frigøres fra bagbeklædningen. Denne montering bør kun anvendes i din bolig eller hvis du er campingvogn/autocamper fastligger. Kører du med din campingvogn/autocamper bør den monteres fast.

XC70

Her vises de forskellige monterings muligheder.

En deltalje som er super smart og god, er at batteriet ikke er belastet før du har monteret kuliltealarmen fast til bagbeklædningen (monterings beslaget). Ved montering af kuliltealarm og beslag, aktiveres batteriet (Smart) 🙂 .

XC70

Batteriet aktiveres først når du har placeret kuliltealarmen i holderbeslaget (Smart).

Når kuliltealarmen giver alarm, vil du på kuliltealarmen kunne se, den lyser rød ud for “alarm”, og hvis der fejl vil den lyse gul ud for teksten fejl. På samme måde hvis den har registreret for meget kulilte, vil den lyse ud for teksten “udluft” på kuliltealarmen.
Du vil derfor altid kunne se, hvorfor den giver alarm, og hvad du bør gøre.

På bagsiden af kuliltealarmen er der mulighed for at skrive hvornår man har installereret sin kuliltealarm.

På selve æsken fremgår det, hvornår du skal skifte til ny kuliltealarm. På denne kuliltealarm fremgår det, den skal udskiftes i maj måned 2027.

Med scan app kan du se i app report oplysninger hvornår batteriet skal udskiftes. På selve æsken kan du også se hvornår du skal udskifte din kuliltealarm.

Hvor skal du placerer din kuliltealarm:

Honeywell oplyser montering for lokaler som etværelses lejligheder, campingvogne eller både, hvor opholdsrum, køkken og soveværelse er i samme rum, skal alarmen placeres så langt fra kogeapparater som muligt, men tæt på, hvor personen sover.

Du skal være opmærksom på, at kulilte har samme tæthed som luft og derfor fordeles ens i lokalet. Men da kulilte dannes af en forbrændingsproces, er gassen sandsynligvis varmere end den omgivende luft og vil blive tvunget op mod loftet.

I campingvogne hvor opholdsrum, køkken og soveværelse er i samme rum, skal kuliltealarmen placeres så langt fra kogeapparater som muligt, men tæt på hvor du sover.

Kuliltealarmen skal hænge frit, det vil sige at man ikke må placere den bag låger i et lukket skab, og der skal være frit rum omkring kuliltealarmen, så den kan spore kulilte i luften.

Du kan vælge og monterer din kuliltealarm i loftet eller på en vægflade. Monterer du den i loftet, skal den være mindst 300 mm fra enhver væg. Placer du på en vægflade skal din kuliltealarm monteres mindst 150 mm fra loftet. Herudover skal den være placeret 1-3 meter fra gaskedel, køleskab gaskomfur – Denne montering er i boliger.

Som udgangspunkt: For caravans/campingvogne/mobilhomes, gælder de samme præferencer, som for almindelige boliger angående de respektive afstande.
Men for campingvogne og lignede med små rum, kan alarmen placeres lavere end den anførte respektive afstand og i nærheden af personernes åndedrætszone.

Hvor skal du installerer din kuliltealarm m.v. – Se link:
Link: https://www.homesafety.honeywell.com/where+to+install
Link: http://www.homesafety.honeywell.com/carbon+monoxide

Konklusion:

Vi er meget tilfredse med denne kuliltealarm fra Honeywell som efterlever alle vores krav til en kuliltealarm.

Der er ligeledes god batterilevetid og garanti på 7 år 🙂  , og med NYHED: Alarm Scan App som giver endnu nogle muligheder.

Det er ligeledes super godt vi ikke skal tænke på at skifte batterier de næste 7 år. Set i lyset af det er et lille beløb du betaler for, at få installeret en kvalitets kuliltealarm, og hermed få optimeret din sikkerhed samt tryghed – Bør du installerer en kuliltealarm.


Bliver ofte spurgt om hvor ovennævnte kuliltealarm kan købes:Her kan du købe Honeywell kuliltealarm  Link: Køb Kuliltealarm XC70-DA

Læs Mere


Nedenstående er kopi fra Honeywell´s brochure materiale:

Alarmniveauer:

EN50291 definerer det kulilteniveau, hvor enheden skal og ikke skal gå i alarm. Jo højere kuliltekoncentrationen er, desto hurtigere udsender enheden en alarm. Det er baseret på, at kuliltens forgiftende virkning bestemmes af kuliltekoncentrationen og udsættelsestiden. Alarmpunkterne sikrer, at brugeren altid advares, når der opstår kritiske situationer. Alarmniveauerne er: 50 ppm: Alarm mellem 60 og 90 minutter 100 ppm: Alarm mellem 10 og 40 minutter 300 ppm: Alarm inden for 3 minutte

Præ-alarm:

Farlige kulilteniveauer kan skyldes defekte apparater, hvorfra der begynder at sive mere og mere kulilte ud med tiden. Præ-alarmen sikrer en tidlig advarsel af sådanne situationer, hvis den er aktiveret, også selvom alarmniveauerne endnu ikke er nået. Hvis præ-alarmerne udløses hyppigt, anbefales det at tilkalde en tekniker for yderligere undersøgelser. Præ-alarmen begynder at give indikationer, når 25 % af alarmniveauet (tid og koncentration) er nået. Hvis der for eksempel er forekomst af 43ppm kulilte, starter præ-alarmen efter 15-23 minutter

Lavt niveau overvågningstilstand:

For at forhindre unødvendige alarmer på grund af korttids kuliltespidsværdier (f.eks. fra cigaretrøg) forbyder EN-standarden enhver alarm før 3 minutter med kulilteforekomst eller for koncentrationer under 30ppm. Lavt niveau-overvågningstilstanden giver mulighed for at anvende enheden midlertidigt som en målingsenhed. Når tilstanden er aktiveret, får enhederne øjeblikkeligt det blå udluft-lys til at blinke, hvis kulilteniveauet stiger til over 10ppm. Enheder med et display viser også det aktuelle kulilteniveau.

Sensorteknologi:

Sensoren spiller en vigtig rolle for at sikre en korrekt kuliltedetektering. Honeywell anvender sine egne elektrokemiske celler: Ecosure® (7 års levetid og garanti) Ecosure X® (10 års levetid og garanti). Mere end 10 års erfaring og strenge kvalitetskontroller giver os sikkerhed for, at cellerne fungerer under hele alarmens levetid.

Selvtest: 

Honeywells kuliltealarmer udfører en automatisk selvtest for elektronikken hvert 60. minut.

Alarmhukommelse (slutbruger):

Kulilte efterlader intet spor, som kan registreres af mennesker, og du har måske et defekt apparat, som får alarmen til at gå i gang, mens du er ude. Hukommelsesfunktionen sørger for, at det røde lys bliver ved med at blinke (LCD-versionen viser også PPM-niveauerne), indtil der trykkes på knappen, eller der er gået 7 dage.

Hændelseslogger (professionelle):

Honeywells kuliltealarmer registrerer en hændelseshistorik, som kan downloades af fagfolk. Det giver en mere dybdegående analyse af kuliltehændelser som for eksempel oplysninger om kuliltekoncentrationen i de sidste 7 dage og ugentlige maksimumsværdier under hele levetiden. Datoerne for alarmhændelserne registreres.

Afslutning på levetid:

Kuliltealarmer varer ikke evigt og bør udskiftes efter datoen for deres levetidsafslutning. Levetiden bestemmes hovedsageligt af kuliltesensoren. EN-standarden for kuliltealarmer kræver derfor, at alle kuliltealarmer har et signal for afslutning på levetid, som er implementeret på alle Honeywell kuliltealarmer.

Forseglet hus:

Honeywell’s X-Serie alarmer har alle gummiforseglede huse. Det beskytter elektronikken mod ugunstige omgivelsesforhold som f.eks. fugtighed og forbedrer driftssikkerhed og levetid. Vi har anvendt denne teknologi med stor succes i mange år i vores kommercielle røgalarmer, som udsættes for særligt barske omgivelsesforhold.

Alarm lydløs:

Der kan muligvis være en alarmhændelse, hvor du gerne vil gøre en ekstremt høj lydalarms summer lydløs, for eksempel, når du har situationen under kontrol. Ved tryk på Alarm lydløs-knappen på enheden gøres summeren lydløs i 5 minutter. Alarmlyset fortsætter med at blinke, så længe enheden registrerer en trussel.

Fejl lydløs:

Der opstår en typisk fejl, når alarmen advarer om et næsten afladet batteri. Alarmen begynder at bippe én gang i minuttet ledsaget af et blinkende fejllys. Fejl lydløs giver dig mulighed for at gøre summeren lydløs i 24 timer og give dig tid til at afhjælpe fejlen. Hvis du vil genstarte 24-timers timeren om morgenen, kan du trykke på knappen én gang til.

Test med nedsat lydniveau:

Alarmerne skal testes jævnligt for at sikre, at de fungerer korrekt. Når du har trykket på Test-knappen, starter alarmen selvtesten, alle lys blinker, og alarmen lyder. Vi har reduceret lydniveauet til denne testfunktion betydeligt fra det fulde alarmniveau på 85 dB for at beskytte din hørelse. Når du holder knappen trykket ind, lyder det fulde alarmniveau.

Beskyttet mod misbrug:

Professionelle udlejere ønsker at sikre sig, at installerede alarmer ikke kan deaktiveres af deres lejere. Vores X-Serie alarmer har alle forseglede batterier, som ikke kan fjernes af slutbrugeren. Når enheden først er installeret, kræves der et værktøj (skruetrækker) til at slukke enheden.

Vedligeholdelsesfri drift:

Alle Honeywell X-Serie alarmer har livstidsbatterier og kuliltesensorer – der er ingen ekstra udgifter til reservedele eller arbejdskraft til monteringen af dem. Den eneste krævede vedligeholdelse er lejlighedsvis rengøring af produktet.

Interlink:

Interlink giver dig mulighed for at forbinde flere alarmer til et alarmsystem. Hvis én af enhederne går i alarm, lyder alle de øvrige alarmer også. Det forbedrer sikkerheden betydeligt, især i større ejendomme. Alle X-Serie alarmer opgraderes til at blive tilsluttet trådløst. *Alle el-drevne X-Serie alarmer kan tilsluttes med ledning.

Back-up-batteri:

El-drevne alarmer kan blive udsat for strømsvigt. Derfor er alle Honeywells el-drevne X-Serie alarmer forsynet med et back-upbatteri.


Honeywell XS100-DA røgalarm med 10 års batterilevetid og garanti samt vedligeholdelsesfri – Ingen dele skal udskiftes. Link: Røgalarm XS100-DA

Læs Mere
Røgalarm XS100-DA


[grid content=”post” slider=”true” autoplay=”true”]

Tilbage til forside

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top